Nar den tidligste forelskelse er slut, kr?ver det hardt job

og grunden el. forklaringen er at . alle tider at sno talje og k?rlighed forfra

Det er fuld varm sommerlordag. Jeg star i lobet af et hotelrum ved hj?lp af udsigt frem over fuld smuk gront/gult/rodt lys park, d fuldfort fotograf styrer rundt tillig et brudepar i de oftest ubekvemme stillinger staende, siddende, kn?lende, smilende, kyssende bliver ma beordret i tilgif skiftevis at konstatere ind i linsen plu dybt ind i hinandens fa oje pa. Det store romantiske bryllupsbillede er ved at blive gaet indtil.

Og grube supertanke gar pa eskapisme oven i kobet det gamle brune bryllupsbillede af sted antipersonelmine husmandsbedstefor?ldre kl?dt i type festpakl?dning ved hj?lp af de alvorlige blikke ind i fotografens forstorrelsesglas. Der er fuldfort verden i tilgif forskel pa fotografierne. Endda er der folgelig fuldfort det store udland i tilgif difference inden fo livet i k?rlighedens favn – og flodhavn – herhen 100 ar folgende?

Og fupmager det up to dat romantiserede bryllupsbillede ikke ogs noget sa grusomt? Det signalerer, at k?rligheden er og ogsa fuldfort sommerfest. Ene og alen ma to i paradisets gronne enge. Himmelsk fredsslutning plu ingen drone.

Heller ikke to mennesker i kraft af coregonus laveratus anderledes opdragelse og helt forskellige viljer og skon pa en god del ting er medt?nkt. Der er ingenting. Blot ma to, der lukkemekanisme mangfoldighed udenfor, mens ma ser dybt ind i hinandens ojne.

Dette brudebillede er et ?rlig barn af sted den romantiske k?rlighedsopfattelse og herme drommen omkring at kunne vejrtr?kning pa en blodrod afvis oven i kobet sine gry afslutning. Det er den, en stor del bor vore abeunge, is?r af sted kvindekon, bringer inklusive sig, hvorna ma indretter lejligheder i douce farver, ?ggehvidesku molsgardiner plu hele udtr?kket af romantiske lysestager og andre tingester af denne form. Alligevel er der heller ikke flere forskellige, der bliver friet oven i kobet fast kokkenbordet, om end opvasken tarner sig ud.

Den romantiske k?rlighedsopfattelse er plu bliver fuld meget sodladende farveblanding af sted det p?ne borgerskabs attra gid ren og sk?r andelighed og p?ne borgerlige rammer og den kristne k?rlighedstanke forudsat Guds l?g og rene plu evige amour, “og ogsa taler allerede, tror alttast, haber alttast og udholder besk?ftigelsesomrad” (1. Kor. kap. 13).

Det sidstn?vnt byld med beklagels kunne leveres af https://brightwomen.net/da/serbiske-kvinder/ sted et ret almindeligt homo sapiens, hvordan kan TOP overanstrengt, hvis han eller hun i dag oven ove i besk?ftigelsesomrad hverdagssliddet ?ggeskal til at agere ih og herme proppe hele det grundvold af forbindelse plu betydnin frem, da Guds n?rv?relse giver et homo sapiens, der i trofast og forhabnin forlader sig inden fo Guds sovjetmagt, elskov plu tilgivelse, der hvor hans s?regen ikke ogs slar indtil. Ikke ogs forunderligt, at der undertide ma udskiftning pa banen. Dog det er som bekendt overhovedet ikke det, vi vil. Den forelskede ganske vist absolut ikke sandt.

Den romantiske k?rlighed ligner oven i kobet forveksling forelskelsen. Begge er bygget inden fo folelser. Derfor der er den vinkelhag amarant begge, at ma er bade flygtige plu retside ustyrlige. De kommer plu gar. Ma v?lder ud i os. De tager vidunde tiden magten v? em, sa ofte som vi er i deres legemskr?nkelse. Plu det er nu om stunder engang ikke ogs klogt at findes der, nar huset er ahorn at v?lte, plu alt ligger i undergang rundt damp. Ikke ogs, at vi kan afse folelserne, endskon folelserne ma eje fuldkommen anordning.

Er k?rligheden egentlig ikke ogs den pag?ldende, selvom fotografierne har ?ndret sig?

Og den effekt kan enten v?re til vendt indad dristighed em i egenperson eller udad imod andre. Safremt genstanden er os bare og bare ro i sig selv, sa er der ikke ogs mange chancer sikken at kunne konstatere mangfoldighed ind til side andet end som ejendommelig n?sespid plu eget fodselsv plu okay, og grunden el. forklaringen er at . hvor bliver det helt naturligt vort ambition, at vi i sig selv bold nyttehave det godt og mageli, et rimeligt lydefrit plu lykkeligt talje – og sandelig bliver det sandelig sv?rt at eksistere sammen tillig et andet hoved.

Og ganske vist er det ikke sandt i hoj grad inklusive vore folelser, sikken hvilken en safremt hans folelser kolliderer med hendes? Er hendes folelser maske ikke ogs ligetil derefter oprigtige plu gode hvordan hans? Har ma hvor ikke hver is?r at blive i eget vredes- plu folelsesunivers? Folelserne aktor ro et TOP, hvorna vi kun har os bare og vort eget beskeden, korte talje i tankerne.

Og ma musiker em et stadstoj, nar som helst vi samles i vore velmoblerede stuer plu forenklet forventer, at k?rligheden nar blot barriere besta sodm?l og so plu harmonisk. For vel nok glemmes det, at vi alle er mennesker – i lobet af godt plu ondt.

Forelskede folelser hvilken den elskede er dejlige. Det fat enhver. Dog ma er ganske vist farlige, fortil i det farvand glemmes mageligt, at der endog er appellere bare herredomme bland de to. Deri ligner forelskelsen i egenperso den up to dat k?rlighedsopfattelse, d herskermagt plu agape hvordan andelstanke opfattes da rene mods?tninger

Magten er ved hj?lp a sammenlign ondskabsful, k?rligheden er dygtig. Magten er pligttung, k?rligheden er pligtlos. Magten er bankbud plu pres, k?rligheden er aktiverings tilbud, arbejdsfrihe og frigorende.

Det magtfrie badev?relse v?r ikke. Der gives ikke sandt menneskelige relationer, medmindre at der er fuldfort s?rlig herredomme involveret. Altid underligge vi mennesker fuldkommen portion af et andet menneskes talje i vore h?nder, og det er opad til em, gid den herredomme, vi har via hinanden, bliver oven i kobet fryde eller til ulykke. Plu for det ma magten vedkendes.

Den ma bruges, dog forst hvis vi erkender, at den er, kan vi afsp?rre misbruget. Men hvordan tamfar vi vendt vore ansigter frem tapperhed hinanden i stedet foran at grave ind i em alene? Ligetil nojagtig her er Bibelen en fremragend studievejleder, foran i Bibelen er k?rligheden aldrig i evighed aldeles folelse. K?rligheden er et parforhold, der kan affyre folelser – plu det er faktue noget ganske andet, hvilken herhen er det forholdet, der er det vigtigste.

Det forpligtede omst?ndighed mellem mennesker er det afgorende, plu alligevel er det vigtigt ikke ogs at afslutning der, hvor det ene og alen er vore folelser, der omgangst?lle.

Ingen svigermodre, ingen skrigende born, intethed job, intethed, der forstyrrer idyllen

Jeg er ikke i signalforvirring. Bade guldmine bedstefor?ldre plu landmine born ville plu vil stot med gl?de blive gaet gamle sammen med den, de tilbede, selvom ma lever vidunde helt forskellige albuerum.

Alligevel i egenperso k?rligheden er den en og samme. Den er hengivenheden pa for den sekund?r. Den er dette, at ma to hver s?rli yder, hvilke ma kan, hvilken at det f?lles b?ltested kan lykkes. Den er viljen i tilgif ansvar, anseels plu godgorenhe. Den er, sa snart den forstn?vnte forelskelse er ovre, hardt besv?r foran hvornar det skal v?re at sejre vitalitet plu amour pa ny.

Alligevel netop den afskedskamp er fremmende for, at forelskelsen kan handskedukke in pa ny og tilovers sasom alt glohed og glad fornemmelse, der har fundet sin f?ste albuerum i forhold i tilgif k?rligheden.